Forstå dig selv og dine præferencer

Kender du dig selv rigtig godt? Forstår du hvordan dine præferencer kan komme til udtryk hos dig selv og i samarbejde med andre? Hører du nogle gange at folk siger, "tak fordi du er så forstående", eller "hvor er jeg glad for at du har analyseret alt på forhånd". Disse er alt sammen præferencer som vi mennesker har mange forskellige typer af. Nogle af os er det vi kalder for "tænketyper" og andre af os er store "følere" men hvad betyder det egentlig for os, både privat derhjemme men også på arbejdspladsen.

Jeg hjælper dig med at forstå dig selv på et lidt dybere niveau, og giver dig et værktøj til at være leder af din egen udvikling. Jeg vil støtte dig og guide dig på vejen, og min dør vil altid være åben for din udvikling. Som en certificeret testkonsulent fra Kjerulf & Partnere levere jeg derfor en dybdegående analyse af dine personlighedstræk, styrker og udviklingsområder. Testen giver dig en detaljeret forståelse af dine karaktertræk og dit potentiale. Det er også muligt at udvikle sig i en bestemt retning, hvis du for eksempel ønsker at blive endnu bedre til at være målrettet i din opgaveløsning.

Hvordan jeg kan hjælpe dig
Som certificeret testkonsulent i KP Personprofil kan jeg hjælpe dig med følgende:

Rekruttering 
Identificere de kandidater, der bedst passer til de ledige stillinger i din organisation, hvilket vil spare dig og dit team/ansættelsesudvalg tid og ressourcer. Herunder kan I bruge testen som et samtaleværktøj og kombinere kandidaternes præferencer med en case for at se, hvordan kandidaternes præferencer kommer til udtryk i konkrete situationer.

Personlig udvikling
 Skræddersy personlige udviklingsplaner baseret på styrker og udfordringer, hvilket kan hjælpe dig med at nå dine karrieremål.

Coaching
Levere dybtgående indsigt i dine medarbejderes personligheder, hjælpe dem med at forstå og udnytte deres potentiale og støtte dem på deres vej til succes.

Hvad du kan forvente
Præcis Analyse: KP Personprofil måler 20 + 2 personlighedstræk inden for fire hovedgrupper: Dynamik, Resultatopnåelse, Sociale relationer og Tænkestil. Dette giver en dybdegående og præcis analyse af en persons personlighed.

Målrettet feedback
Efter testen er der feedback-sessioner, der hjælper dig med at forstå og drage fordel af resultaterne. Dette kan hjælpe dig med at træffe velinformerede beslutninger og tage målrettet handling. En typisk feedback session varer 1-2 timer.

Fleksibilitet
KP Personprofil-testen er tilgængelig på dansk og engelsk og har flere normer, der gør det muligt at sammenligne resultater med forskellige målgrupper.

Certificering i KP personprofil
Som en certificeret KP Personprofil testkonsulent har jeg mulighed for at administrere og give testtilbagemeldinger med ekspertise. Min certificering er personlig og kan følge mig i min karriere.