Lad mig hjælpe dig et skridt tættere på at lande jobbet

At finde drømmejobbet kan være udfordrende, og det er her, at jeg bidrager med viden til dig, så du knækker koden i din søgen på det rigtige job for dig. Du vil opleve mig som meget direkte og meget hands-on med dit CV og ansøgninger, samt din proaktive kontakt til potentielle arbejdsgivere.
Hvordan kan jeg hjælpe jobsøgende? Jeg startede med at hjælpe mine venner, venners venner og andre bekendte i deres søgen efter drømmejobbet. Det gik pludselig hurtigt for dem at komme i arbejde efter vejledning og opbakning fra mig før og under jobsøgningsprocessen. Det resulterede i, at de fik flere jobtilbud samtidig, hvor de før min vejledning havde svært ved at komme i betragtning til jobbet. Som en erfaren karrierecoach er jeg her for at støtte og vejlede jobsøgende på deres vej mod succes.

Her er nogle af de måder, jeg kan hjælpe dig:
Karriereafklaring: Jeg hjælper dig med at identificere dine styrker, interesser og karrieremål, hvilket giver dig klarhed over, hvilken retning du skal gå. Her tilbyder jeg en dybdegående Personprofiltest, som vi sammen dykker ned i, og du får et større kendskab til dig selv og dine præferencer.

CV- og ansøgningsoptimering:
Jeg hjælper dig med at lave et CV, der er konkret, og hvor din person bliver særligt fremhævet. Herunder sørger jeg for, at dit CV matcher det, som rekrutteringskonsulenter typisk screener efter. Du får også min hemmelige opskrift på, hvordan du skriver en skræddersyet ansøgning, der skiller sig ud og fanger arbejdsgiveres opmærksomhed.

Jobsøgningsstrategier:
Jeg deler effektive strategier for at finde jobmuligheder, herunder netværksmetoder, brug af jobportaler og målrettet søgning. Herunder deler jeg også med dig, hvilke job du skal undgå (der er mange tegn på, hvordan en arbejdsplads er ud fra deres stillingsopslag).

Forberedelse til jobsamtaler:
Jeg hjælper dig med det sværeste først, nemlig at være dig selv 100% til samtalen. Jeg lærer dig teknikker, der får dig til at slappe af og være dig selv til jobsamtalen, samtidig med at du lærer at spotte, om du går videre eller ej. Jeg forbereder dig på typiske spørgsmål, cases og tests, som du kan komme ud for, og træner dig i at være afslappet i disse omgivelser. Vi kender det alle sammen, er man meget nervøs til en samtale, kan det gå ud over den måde, vi formidler det faglige indhold på, men også bare at svare på helt basale spørgsmål. Dette hjælper jeg dig med at undgå. "Jeg holder dig i hånden," ment på den måde, at jeg sikrer mig, at du er 100 % klar på dagen. Efter hver samtale laver vi en evaluering. Måske lander du et job allerede efter den første samtale, det er vores mål. Men hvis ikke, skal vi evaluere, hvad der skete til samtalen, forbedre det og give det endnu et skud, indtil du lander jobbet.

Karriererådgivning:
Jeg fungerer som din personlige mentor og rådgiver, der hjælper dig med at træffe beslutninger om din karrierevej og planlægger din professionelle udvikling. Jeg har omfattende erfaring med forskellige ledelsesstile samt arbejde og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper og i forskellige typer af arbejdspladser. Min brede erfaring spænder fra at arbejde i startupvirksomheder og medicinalvirksomheder til kommuner og SKAT. Dette inkluderer meget varierende arbejdsforhold, strukturer og typer af medarbejdere og ledere.

Mit mål er at hjælpe dig med at finde det job, der opfylder dine ambitioner og passioner. Sammen vil vi arbejde på at identificere muligheder, overvinde udfordringer og opbygge en vej mod din karrieresucces.